Case: SPOTdeal og Deal.dk

CDP migrerings projekt

jfm_logo.png

Kort om SPOTdeal og Deal.dk

SPOTdeal og Deal.dk er ejet af mediekoncernen Jysk Fynske Medier.

SPOTdeal sælger kvalitets oplevelser til fordelagtige priser, hvor Deal.dk er mere fokuseret på det gode tilbud. For begge brands gælder det, at der udsendes daglige nyhedsbreve til deres kundedatabase der tilsammen udgør en halv million brugere. Der sendes mere end 15 millioner mails om måneden, og emailen er for begge brands den primære salgskanal.

SPOTdeal og Deal.dk

500.000 brugere fordelt over to brands

Målsætning

 

Primære formål for SPOTdeal og Deal.dk:

At migrere fra to forskellige CDP (customer data platform) over til et samlet nyt system, ikke tabe omsætning eller momentum og migrere indenfor den definerede ambitiøse timeline.

Sekundære formål for SPOTdeal og Deal.dk:

Optimere på eksisterende setup, og få et mere rent udgangspunkt ved migreringen. Samt starte arbejdet med mere personaliserede emails (marketing automation) frem for “spray and pray”.

 

Herunder,

  • At øge flow af automatiserede og personaliserede emails = frigøre tid internt til at teste, udvikle og optimere

  • Sende mere relevant indhold for det enkelte individ = Mindre churn, mere salg 

  • Øge engagement hos brugere = flere kliks, flere besøg på web, øget salg

  • Øge stickiness/top of mind - Øge long time value

  • Forbedre kundeoplevelse = Flere glade kunder, mindre belastning på support

  • Tydelig datastruktur og dokumenterede processer = mindre friktion internt og mere flydende arbejdsgange nu og fremadrettet

Resultat

  • Succesfuld migrering

    Migreret fra to platforme til én ny gnidningsfrit og før deadline. Omsætningen og driften har været stabil i processen.

  • Marketing Automation

    Defineret og opsat automation flows der trigges baseret på forskellige parametre og adfærd. Emails som 1 til 1 genererer øget omsætning.

  • Optimeret arbejdsprocesser

    Simplificeret setup og bedre udgangspunkt at arbejde ud fra. Det giver medarbejderne mulighed for at fordybe sig og fokusere indsatserne hvor det giver mening.

“Julie kommer med en enorm energi, vilje og gåpåmod, som påvirker alle deltager i et projekt positivt. Hun bliver hurtig en motor, som driver ting fremad!”

— Frida Valentin, Marketingchef SPOTdeal

Kompetencer.png

Hvordan gjorde jeg en forskel?

Jeg har med mine kompetencer været med til at bygge bro mellem softwareleverandøren APSIS og de forskellige stakeholders i koncernen. Min opgave har været at skabe det overskuelige overblik over projektet og samtidig kunne drive det i mål i samarbejde med marketing og udviklingsteamet. Min optimisme og indstilling har skabt motivation for at hvad der til tider synes som et uoverskueligt stort projekt, rent faktisk kunne virkeliggøres. Som en medarbejder så sødt kaldte mig; den evige ja-hat.

Jeg har været med til at synliggøre processerne og projekters omfang, samt været sparringspartner og bidraget til at få teamet i mål. Fra eksekvering af konkrete opgaver, kampagneplanlægning og drift, til det strategiske overblik, har jeg været vidt omkring i samarbejdet. Alt dette havde selvfølgelig ikke været muligt uden de kompetente mennesker som sidder hos SPOTdeal og Deal.dk. Det har været en fornøjelse at samarbejde med de forskellige teams, men i særdeleshed der hvor jeg har brugt størstedelen af min tid, nemlig hos marketingteamet.

For at et projekt som dette skal lykkes, kræver det fra organisationens side villighed, nysgerrighed og en anelse mod - Det må man sige at der har været.

Skal jeg hjælpe dig med dit næste projekt?

Skriv til mig, og så lad os tale om mulighederne sammen. Jeg glæder mig til at høre fra dig.