Passion for marketing, og hjerte for mennesker

Mit navn er Julie, og jeg elsker at arbejde med passionerede mennesker - særligt dem, der brænder for at gøre en forskel i deres forretning. Min drivkraft har altid været at skabe synlighed, vækst og resultater - gennem strategi, nærhed og godt samarbejde.

Min rejse i marketing startede i softwarebranchen, hvor jeg arbejdede hos APSIS - i dag kendt som Efficy – og fik et solidt fundament inden for e-mail marketing og marketing automation. Det blev min indgang til et felt, hvor teknologi og kommunikation mødes og hvor jeg opdagede potentialet i data, segmentering og automatisering.

Senere blev jeg en del af able (tidl. Frokost.dk), hvor jeg arbejdede med branding, kunderejser og marketingstrategi. Her oplevede jeg, hvor stor en forskel det gør, når man tager ansvar for både produkt, kommunikation og eksekvering. Under virksomhedens rebranding var jeg aktivt med til at definere både tone, visuel retning og kundeoplevelse. På det tidspunkt læste jeg samtidig HD2 i Marketing Management på CBS, og kunne derfor kombinere praksis og teori på en måde, der løftede mit arbejde yderligere.

I 2020 valgte jeg at gå selvstændig. Drevet af ønsket om at komme tættere på forskellige forretninger og skabe reel, langsigtet værdi som ekstern marketingchef. Jeg er en problemløser af natur, og det er netop kombinationen af strategi og handling, der motiverer mig. At kunne dykke ned i forskellige virksomheder, forstå deres udfordringer, se potentialet og være med til at gøre en mærkbar forskel. Jeg trives, når jeg får lov til at tage ansvar, samarbejde tæt med mennesker og få ting til at ske.

I 2021 indledte jeg et tæt samarbejde med Nøddebazaren, hvor jeg sidenhen blev partner. Her arbejdede jeg strategisk og operationelt med forretningen og havde berøring med alt fra emilamarketing, kampagner og e-commerce til organisation og drift. I januar 2024 trådte jeg ud af virksomheden for at fokusere 100% på mine egne projekter.

I januar 2025 trådte jeg ind som partner i Reconekt - et bureau med fokus på branding, e-commerce og content.

Jeg trives bedst, når jeg kan dykke ned i en forretning, blive en del af teamet og sammen med dygtige mennesker skabe noget, der både virker og føles rigtigt. For det er netop dér, de bedste resultater opstår.

Vil du vide mere?

Så skriv endelig til mig

Linkedin

Instagram

Skal vi tage en snak?

Når vi mødes første gang handler det helt og holdent om dig. Jeg lytter og tager notater, stiller spørgsmål og lytter lidt mere. Forståelse for dig, din forretning og ikke mindst, hvor du gerne vil hen er helt essentielt for at du får det bedste output.

Og derfra kan vi kigge på hvilken løsning der passer til dig.

Det første møde er naturligvis gratis.